Ofte stillede spørgsmål til fertilitetsbehandling og healing

Hvad er din baggrund som fertilitetsbehandler?

Jeg er uddannet zoneterapeut i 2006 fra Naturmedicinsk Center. Samme år blev jeg færdig med at læse anatomi, fysiologi og sygdomslære på sygeplejerske niveau hos læge Ole Købke. Derefter blev jeg RAB-godkendt zoneterapeut af Sundhedsstyrelsen og Falck Healthcare behandler. 

Hurtigt efter min grunduddannelse blev jeg fascineret af fertilitetsproblemer og deres årsager. Det har motiveret mig til at opsøge de dygtigste undervisere og behandlere i fertilitetsbehandling, både i udlandet og herhjemme. I takt med min udvikling og udvikling som behandler deltager jeg i mange kurser, uddannelser, selvudvikling, praktikophold og supervision.

I dag rækker mine kompetencer langt ud over blot zoneterapi da jeg har modtaget undervisning af læger, osteopater, gynækologer, fysioterapeuter, healere, akupunktører, posturologer, psykoterapeuter mm. Jeg har mange års erfaring og har hjulpet over 700 mænd og kvinder på vej til at blive forældre.

Behandler du med andet end zoneterapi?

Absolut! Zoneterapi er min grunduddannelse, men hos mig får du meget mere end zoneterapi.

Jeg har uddannelser indenfor akupunktur, posturologi, healing, fertilitetsmassage, psyko-krops-terapi, kostvejledning, urteterapi, akupressur, tankefeltterapi, vitamin- og mineralterapi og samtaleterapi. Jeg er uddannet massør og manuel behandler.

Hvordan kan healing hjælper mig i fertilitetsbehandling?

For det første er healing dybt afslappende og hjælper til at få energien ud af hovedet og ned i kroppen. Healing afhjælper stress og ubearbejdede traumer som har sat sig i kroppen, ofte i underlivet, og som vanskeliggør opnåelsen af graviditet. Et fertilitetsforløb kan være mentalt og følelsesmæssigt udfordrende, og her hjælper healing på de tanker og følelser der opstår undervejs. Der kommer mere ro på.

For det andet oplever jeg, at healing støtter op om mine fysiske behandlinger, da de bliver væsentlig mere dybdegående end hvis f.eks. zoneterapi eller akupunktur skulle stå alene. Healing støtter behandlingen, ved at hjælpe mig med at tune ind på dig. Det kan mærkes af klienten, og resultatet bliver mere holdbart. Der opnås bare mere, når klienten kommer i healingstilstand.

Hvorfor måler du min kropsstilling under behandling?

Jeg starter som regel med forskellige posturologiske tests hvor jeg kigger på din kropsstilling, og derefter behandler jeg med akupunktur, som retter op på kroppens skævheder med øjeblikkelig virkning.

Posturologi er en behandlingsform som benytter øreakupunkturen med en mere vestlig tilgang, udviklet af franske læger. Med posturologi behandles  kropsholdningen, og søger for at der er den rette kommunikation mellem hjernen og kroppens forskellige muskler og nerver.

Hjernen modtager hele tiden ubevidste informationer om musklernes spændinger, føddernes stilling, bidfunktionen, led, hud, øjnenes stilling i øjenhulen og det indre øre. Samlet gør disse signaler os i stand til at stå oprejst og holde balancen uden at tænke over det. Men forstyrrelser i disse informationer kan medføre dysfunktioner i kropsholdningen, og det kan faktisk forårsage spændinger og stress i hele kroppen.

Hvad gør posturologi for fertilitet?

Posturologi kan behandle mange af de problematikker som kan være svære at komme rundt om, og jeg har god erfaring med at have den med i fertilitetsbehandling.

Hormonforstyrrelser, spændinger i livmoderen, dårligt kredsløb i livmoderen kan skyldes en posturologiske årsage. Hvis en kvinde f.eks. har en skævhed i bækkenet, vil det påvirke hele området, dvs. æggestokke, livmoder, slimhinden, kredsløbett, cyklussen og æggelederne. Ved at rette op på skævheder, vil hele området komme i ro og begynde at fungere bedre.

Huden fungerer som en signalmast for hjernen. Det er vigtigt at huden sender og hjernen modtager de rette informationer. Ar – især de dybe ar og de ar der går på tværs af kroppen- kan være problematiske hvis nervetrådene ikke er vokset sammen. Ofte bliver de til terapiforhindringer som blokerer behandlingen. Ar fra kejsersnit kan være årsagen til fertilitetsproblemer hos kvinder som ikke har haft problemer med at blive gravid tidligere. Problematiske ar, finder jeg ved hjælp af pulsdiagnose og jeg behandler dem med nåle i øret.

Terapiforhindringer kan også opstå under fertilitetsbehandling hvis kroppen reagerer på ægudtagning eller hormoner. Det er vigtig, at få dem rettet hurtigt op så de ikke blokerer kroppen midt i et graviditetsforsøg.

Hvorfor spørger du ind til kæbespændinger?

Posturologi er en meget effektiv til behandling af kæbespændinger, som er en overset årsag til barnløshed og andre hormonelle problemer. Trigeminusnerven, som ligger lidt over og foran kæbeleddet, er ansigtets sensoriske nerve og fører informationer om tryk, berøring, smerte, temperatur fra hele ansigtet tilbage til hjernen. Hvis man kigger på hele nervesystemet, har trigeminus ansvar for op til 80 % af de informationer som hjernen modtager fra kroppen! Spændinger omkring kæben har en direkte påvirkning på stress i kroppen og de beskeder som hypothalamus sender ud til hormonsystemet.  

Årsagen til kæbeproblemer kan komme af stress, tandpres eller af at skære tænder. Skærmarbejde, spændinger i øjnene, vrede, frustrationer, forkert fodstilling, hormonelle ubalancer m.fl. er også klassiske eksempler på medvirkende faktorer til kæbespændinger. Særligt sensitive mennesker kan opleve kæbespændinger fordi der er for mange sanseindtryk.

Hvor mange gange og hvor ofte skal jeg komme?

Jeg tilpasser tidspunktet til den næste behandling alt efter hvad jeg behandler, og hvor vi er i forløbet. Da der er forskellige årsager til barnløshed, og variationer i behandlingen på fertilitetsklinik og forskellige faser i fertilitetsbehandling, vil pauser imellem behandlingerne variere. Som udgangspunkt anbefaler jeg 1 gang om ugen i starten. De fleste kommer over ca. 3 cyklusser og lidt ind i graviditeten, men det kan være alt fra en gang til et helt år før graviditeten er opnået.

Kan du ikke fortælle mig hvornår jeg bliver gravid?

Nej, for det er amoralsk. Jeg er der for at hjælpe og støtte dig og din ufødt barn, ikke blande mig. Jeg kan kommunikere med dine spirit børn og lære dig hvordan du gør det samme. Læs mere om Spirit-baby kontakt…

Hvordan kan du støtte op om IVF-, ICSI- og IUI -behandling med det du laver?

Jeg har mange års erfaring med at behandle kvinder og mænd som er i gang med et forløb på fertilitetsklinik. Jeg har mange efteruddannelser i støttebehandling til IVF, ICSI og IUI. De fleste kurser har været i udlandet hvor fertilitets-zoneterapi er mere omfattende end herhjemme. At behandle fertilitet med zoneterapi er et specialfagligt område som strækker sig langt ud over den almindelige zoneterapiuddannelse, som vi har i Danmark.

Som nævnt tidligere kan jeg også hjælpe hvis kroppen reagerer negativt ved medicinsk stimulering eller ægudtagning. Jeg kan også forebygge terapiforhindringer som kan opstå og som har en tendens til at spænde ben for et godt behandlings-resultat.

Hvorfor kombinerer du fysisk behandling med healing?

Jeg var fysisk behandler i flere år inden jeg blev introduceret til healing. Der er mange fysisk behandlere som ikke kan heale og endnu flere healere som ikke har viden om kroppen og som ikke er i stand til at behandle den. Jeg tror på at healingsinformation er noget som passer til egen viden. Jo mere jeg lærer om kroppen, desto bedre healing laver jeg.

Jeg har prøvet alternativ behandling og synes ikke det hjælp. Kan du hjælpe mig?

Rigtig mange som starter hos mig, har fået mig anbefalet. En del af mine nye klienter har været til en eller flere behandlere inden mig. Jeg spørger altid ind til hvordan forløbet har været, hvor mange gange har de været til behandling, om de kunne mærke en forbedring, om behandling gik i stå og generelt om hvorfor de stoppede.

Der kan være flere årsager til at man ikke synes en behandling har hjulpet. Måske har du en terapiforhindring i kroppen, som har blokeret for behandlingen eller fået den til at gå i stå. Det er grunden til at jeg altid starter med at teste kroppen posturologisk og fjerne terapiforhindringerne inden vi går i gang.

Jeg er over 40 og gerne vil blive gravid. Er det stadig muligt?

Selvfølgelig spiller alderen en rolle, men det er også mange andre faktorer, og dem kan man gøre noget ved. Jeg har haft mange kvinder over 40 som bliver hurtigere gravide end andre under 35. Nyere forskning viser at kvinder med en ekstremt lav AMH-værdi ned til 1,2 pmol/L (ofte set hos ældre kvinder) kunne blive gravid på naturlig vis.

Book tid

Hvis du har en regelmæssig cyklus, vil behandlingerne blive tilrette lagt derefter.

Hvis du ønske dig en enkelt tid i forbindelse med ægudtagning eller oplægning, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.