Vanessa Hudson

Lidt om mig

Jeg er uddannet zoneterapeut, fertilitetsbehandler, akupressur-behandler og healer. Jeg har i de seneste år arbejdet med posturologi og terapiforhindringer, som er viden om alt som kan blokere kroppen i at tage imod behandling. Jeg har gode resultater med klienter som aldrig har haft gode erfaringer med behandling tidligere. 

Jeg behandler meget bredt og har uddannelser, kurser eller supervision inde for de fleste ting som klienter kommer med. Jeg har over 15 års erfaring som behandler og uddannet mig løbende i både danmark og udlandet. Du er velkommen til at læse mit CV her.

Hvad er det jeg kan?

Siden jeg var barn, har det været naturligt for mig at sanse andre mennesker på et høj niveau. Det er først senere i livet, efter jeg begyndte at arbejde som terapeut, at jeg opdagede at jeg kunne bruge det til at hjælpe andre – og jeg elsker at arbejde sådan. Som fysisk behandler med clairvoyante evner har jeg udviklet en klar følelse der gør mig i stand til at mærke og forstå dig og din krop. Jeg kan også “høre” og “se” din krop og energisystem og kan fornemme hvordan du kan få det bedre. At være sensitiv og åben er både fantastisk dejligt, men har også sine udfordringer. Derfor vil jeg hjælpe andre at finde balance i at være særligt sensitiv. 

Når jeg arbejder, er jeg 100 % fokuseret på dig. Jeg er i stand til at registrere og give dig meget specifik information om dig, dine blokeringer og årsagen til dem. Som meget fintfølende har jeg evne til at møde dig hurtigt hvor du er i dit liv og hjælper dig derfra. Tillad er vigtig hvis behandling skal lykkes, og der lægges vægt på at min formidling giver mening og er brugbart for dig. Det skal ikke være “mystisk” at komme hos mig. 

Når det “mystiske” møder faglighed

Min indgangsvinkel er ret unik, idet det er en blanding af høj faglig viden og en medfødt evne til at mærke andre. Ud over at have en stor empati, har jeg forståelse for hvordan dine følelser har manifesteret sig til fysiske symptomer, og hvilke fysiologiske processer de er i gang med at forstyrre.

Kroppen kan lide at få fysisk behandling

Som fysisk behandler er jeg kendt for at komme meget dybt ind til problemet, og du vil opleve at jeg trykker lige der hvor det gælder. Jeg kan identificere og behandle eventuelle terapiforhindringer, som ellers kan blokere og forhindre at behandling kan modtages af kroppen. Jeg har mange uddannelser og kurser i fysisk behandling, men arbejder hovedsageligt med zoneterapi, akupunktur, posturologi, massage og akupressur.

Du vil opleve mig som empatisk, resultatorienteret og målrettet. Jeg arbejder for at fjerne kroppens støj fra første behandling. Jeg arbejder holistisk, men vil altid have i fokus hvad du har søgt hjælp til.

  • BOOK EN TID